En jernhandler? Hvem gør dog den slags

Når man taler om jernalderen, så er det jo en tid, som hører sig mange år på bagen for ikke at sige rigtig mange år, så siden det ikke ligefrem er en ny opfindelse at benytte sig af jern, hvorfor findes der så folk, der ligefrem spekulerer i at handle med jern?

For det første kan man sige, at gode opfindelser sjældent går af mode, og hvis noget er nær perfektion, så behøver man ikke rette på det særligt meget.

Mursten er et fint eksempel på dette, som godt nok er blevet tilpasset løbende i sin facon og brug, men grundprincippet i det er stadig det samme.

På samme måde med jern kan man blive ved med at forfine det næsten uendeligt, men idéen med selv jernet har næsten siden tidernes morgen været det samme frem til nu med, hvordan man producerer det, det er mest effektiviteten og fremstillingen af det, der har forandret sig en del.

For det andet er det stadig mange penge i det, så derfor findes der en profession som at være jernhandler, selvom det ikke ligefrem er noget, som man måske uddanner sig til.

I den henstilling tænker vi ikke på antikke jern-elementer med mange år bag sig, for den slags kan sagtens være en masse penge værd, men den slags handler om at handle med antik, og det er ikke den slags jernhandler, vi forestiller os i dette eksempel.

Jern-materialet i sig selv kan være en del penge værd, men det brugbare ved jern er, at der ikke skal så meget til, før man kan omdanne det, fordi jern i sig selv er en god handelsvare, som kan sælges til mange forskellige fra private, erhverv og andre lande – og er man så også en god købmand, så kan man tjene mange penge på det.