Her er tre fordele ved et lyst trægulv
Har du svært ved at beslutte dig for, om dit nye trægulv skal være lyst eller mørkt? Eller er du bare i tvivl om, hvor lyst gulvet i virkeligheden skal være? Vi har samlet tre gode grunde til at gå med den lyse version.
I Danmark har vi en tendens til at vælge lyse gulve – uanset om det er trægulv eller ej – og det er ikke uden grund. De lyse gulve passer godt til den skandinaviske indretning, og det er let at sammensætte en smuk og æstetisk bolig med de lyse gulve som lærred.
Dog er der den ene ting med lyse gulve, at de mangler noget af den varme, vi oplever, når vi ser mørke træsorter på gulvet. Er du i tvivl, så læs med her, hvor vi giver dig tre gode grunde til at holde fast i de lyse nuancer.
1) Lyse gulve giver lysere rum
Selvom mørke gulve er hyggelige og varme, så har lyse gulve den helt store fordel, at de reflekterer sollyset og generelt giver en fornemmelse af mere lys. I en verdensdel, hvor lys og solskin ikke kan forventes på daglig basis, er det rart, at den smule, der trods alt kommer, ikke opsuges af et mørkt gulv.
Har du små rum, er de lyse gulve endnu vigtigere, fordi de – på grund af lyset – får rummet til at virke større, end det er.
2) Lyse gulve er lette at forny
Lyse trægulve er nemme at give en letslibning eller en traditionel gulvafslibning, hvis de får får mange ridser, og derfor kan du beholde dit trægulve i mange år – en klimavenlig løsning i disse tider hvor vi skifter og køber nyt i stride strømmer.
3) Lyse gulve passer til det meste
Det er svært at finde en stil, der ikke passer til et lyst trægulv, og derfor er det en løsning, der passer til alle hjem. Både mens du selv bor i det, men også hvis du en dag skal sælge.